forside på Daily News

Da nyheden om Robin Williams’ død nåede medierne, var det “breaking news”, som ramte avisforsiderne verden over. Denne blog tog sig den frihed at ændre på Daily News’ forside, som jeg finder utrolig skammelig og respektløs – ikke mindst over for Robins familie. Vi ved jo, at det desværre er sådanne forsider, der sælger, men det er også bare rigtig ærgerligt, det skal være sådan, for hvorfor ikke i stedet hylde én af verdens største skuespillere?

Nedenfor ses den originale forside, og under denne ses den ændrede forside.

Robin 1 Robin 2

frozen yogurt swirled with experiences

experience

 

I starten af 50’erne, da fjernsynet begyndte at indfinde sig i få danske hjem, men til stadighed var en luksusvare, flokkedes byens indbyggere uden for tv-forretningerne, hvor de gennem ruden kunne se de fjernsynsprogrammer, der nu blev vist én time tre gange om ugen. Jeg formoder, at det må have været en næsten lige stor oplevelse hver gang, da det både var nyt, spændende og fængende. I dag tvivler jeg på, at et tændt fjernsyn i en sådan forretning ville kunne tiltrække særlig mange mennesker en kold novemberdag – så skulle det da lige være for at se, om billedopløsningen nu også kunne leve op til de krav, vi i dag stiller til kukkassen, hvis man nu overvejede at købe.

Vi er blevet vant til at leve med fjernsyn, hvorfor der skal mere til, før vi vil få en speciel oplevelse ud af diverse tv-programmer – i så fald skal det i hvert fald ikke være én af de mange genudsendelser, de forskellige kanaler disker op med. Vi vil formentlig synes, en landskamp på storskærm på Rådhuspladsen ville være mere spændende og fængende frem for at se en genudsendelse af “Bonderøven” (ikke, at “Bonderøven” er et kedeligt program dog). En sådan oplevelse hører til de gratis glæder, hvor vi kvit og frit kan stille os op i fællesskab med andre og heppe på vores land. Vores samfund har dog også udviklet sig til, at vi ikke har noget imod at betale for oplevelser, og vi vil i mange tilfælde også gerne betale lidt ekstra, hvis det vi får til gengæld, så også er det bedre. Oplevelser kan jo, som bekendt, være mange ting, fx en tur i Tivoli, en teaterforestilling eller en koncert. Men oplevelserne kan også forekomme på en anden måde. Der er fx stor forskel på at spise en croissant fra bageren i Bilka i forhold til at sidde på en fortovscafé i det pulserende Paris. Her bliver croissanten ikke nødvendigvis den primære kilde til en god oplevelse, men det gør derimod miljøet omkring én. Til gengæld er prisen også derefter. Oplevelsesøkonomi, som ord, kom frem i starten af 00’erne, hvor det mest af alt var et buzz-word, som i løbet af de sidste 15 år er blevet mere anerkendt. Egentlig er oplevelsesøkonomi blot ny vin på gamle flasker, for mennesker har altid søgt oplevelser – bare se på oldtidens Grækenland, hvor drama med dans og skuespil udspillede sig på orchestraen.

Jeg er ret optaget af den side af oplevelsesøkonomien, som er mere indirekte. Det kan fx være, når en virksomhed brander sig på en bestemt måde, der gør, at jeg bliver underholdt ved, at varen ikke nødvendigvis bliver det primære, men at der er tilknyttet et oplevelsesmoment til varen, og som gør, at jeg kommer til at tænke over den bagvedliggende markedsføring. I Kolding, hvor jeg bor, er der for nyligt åbnet en “Frozen Yogurt”, som, hver gang jeg går forbi (nogle gange kommer jeg også til at gå ind), altid har kunder. Selv på den absolut mest triste regnvejrsdag, der har været, siden is-butikkens åbningsdato, var der godt gang i salget af yoghurt-is. Ingen tvivl om, at isene derfra smager himmelsk, men hvad er det, der lige præcis tiltrækker så mange folk til denne butik frem for is-manden i den anden ende af byen, der sælger kvalitets-is fra Italien, og som aldrig har nogen kunder? For lad det være sagt: man får ikke kastet isene i nakken hos “Frozen Yogurt” – når man går derfra, så er de også betalt.

Lad mig sige det, som det er – svesken på disken: Jeg har været på feltarbejde… kun for jeres skyld! Jeg tog et smut i “Frozen Yogurt” for at se, om jeg kunne komme nærmere et svar på ovenstående undren.

F5
F2
F1
F7
F6
F4
F3

Til en start: Butikken har et lækkert design med beroligende farver, der giver en harmonisk stemning, hvor man føler sig velkommen lige så snart, man træder ind ad døren. Allerede her adskiller “Frozen Yogurt” sig som brand fra sine konkurrenter ved at have et appellerende og æstetisk udtryk, som efterlader et vist indtryk hos kunden. Derudover er vi blevet nogle selvhjulpne typer, der kan det hele selv. Bare se på selvbetjeningskasserne, der er begyndt at vinde frem i supermarkederne eller vores køb over nettet. Vi kan godt lide selvkontrol, hvilket vi får lov til at benytte os af i butikken, da vi selv fylder is og toppings i vores bægre. Det bringer næsten barndomsminder frem, fra da man stod ved “ta-selv-softice”-baren på Jensens Bøfhus og overdryssede isen med samtlige toppings, man kunne komme i nærheden af – uanfægtet, om det faldt i ens smag eller ej.

Frozen yogurt er en spise, der er blevet hypet det sidste år. I en tid med megen fokus på sundhed, og hvor vi alle gerne vil være tynde og ligne modellerne fra magasinerne, så virker yoghurt-is som et bedre alternativ til en gammeldags med hele molevitten. Derfor er der også noget social status i at vælge det “sunde” alternativ. Derudover er der i butikken fokus på, at der er plads til at sidde både inden for og uden for, hvilket gør, at man kan samles om isen i fællesskab, og dermed er det på en måde som at tage med veninderne på café. Jeg talte med indehaveren, og vi snakkede blandt andet om, hvorfor hun ikke havde valgt at sætte navne på de toppings, man kunne vælge, så man bedre vidste, hvad det var. Her sagde hun, at det var helt bevidst, for hun ville langt hellere have en dialog med kunderne, fordi konceptet i butikken i forvejen meget bærer præg af, at kunderne er selvkørende. Det eneste personalet umiddelbart står for, er at veje isene og fylde toppings op, og derfor savnede hun den interaktion, man kan have med sine kunder, hvilket for mig giver fuldstændig mening. Jeg er overbevist om, at gensidig kommunikation, som er god, også er medvirkende til, at vi kommer tilbage. Jeg har endnu ikke mødt noget personale derfra, som ikke var helt igennem søde og imødekommende, og det har helt klart en effekt på mig, hvorfor prisen ligeledes får mindre betydning. Så “Frozen Yogurt” er SÅ meget mere end bare yoghurt-is; det er en oplevelse 🙂

 

er vi virkelig SÅ nemme at narre?

doh

Gennem min studietid på universitet er vi blevet undervist og vejledt i, hvordan vi skriver gode og akademiske opgaver. Én af de helt fundamentale ting, når der skrives opgaver, er, at vi skal forholde os kildekritiske. Det handler altså om, at vi skal stille os kritiske over for det, vi læser og ikke tage det skrevne efter forgodtbefindende. Helt grundlæggende skal man bl.a. finde frem til, hvem forfatter eller afsender er, og hvornår teksten er udgivet for at vurdere, om kilden er troværdig. Der er også andre ting, der er relevante at være opmærksom på, men når det ikke nødvendigvis skal benyttes i professionelle sammenhænge, men mere private, såsom når vi læser avisen, ser TV eller googler os frem til svar på spørgsmål nettet, så er det det førnævnte, vi skal være opmærksomme på. Fx er der større grund til at stole på, hvis Apple selv skriver i en pressemeddelelse, at en ny iPhone kommer på markedet frem for, hvis det læses på en debatside, hvor Chion Xuan fra Kina mener at have hørt, at en ny iPhone er på vej – så ved jeg godt hvilken side, jeg ville henvise mine venner til for at give det mest troværdige svar.

Man kan hurtigt komme til at fremstå mindre begavet eller temmelig uvidende, hvis man ikke lige undersøger sine kilder, inden man påbegynder en svada i en offentlig forsamling om facts, der på ingen måde er sande. Jeg oplever det ofte – specielt på nettet, at folk er blevet overbeviste om, at noget er rigtigt, for det har de jo selv læst. Én af de mere sjove, jeg har set, var i en debatgruppe om tv-serien, De Unge Mødre, hvor en debattør lagde et link op fra et ugeblad, som påstod, at Kaare Sand (manden bag De Unge Mødre) angiveligt skulle være faderen til samtlige af børnene fra programmet. Det kom godt nok bag på debattøren, og selvom historien virkede for ekstrem til at være sand, var hun i chok. De andre i gruppen kunne da heldigvis meddele hende, at hvis hun kiggede på datoen, så ville hun også finde ud af, at det var en aprilsnar. Man behøvede angiveligt ikke engang at bemærke datoen for at komme frem til, at historien ikke var sand, men den var om ikke andet nødvendig at påpege for den derefter lettede kvinde.

RokokoPosten, som er en dansk humoristisk webavis med satiriske nyhedsindslag, er en webavis, der kan få folk til at få kaffen galt i halsen. Ofte florerer nyheder fra RokokoPosten på Facebook, hvor alenlange kommentar støder til, fordi det ofte omhandler emner, folk kan forholde sig til, og fordi det ofte sætter sindene i kog – vel at mærke for de personer, der ikke har opfattet, at det er satiriske nyheder. Man kan måske let blive snydt, fordi RokokoPosten har et samarbejde med Jyllands-Posen, som udgiver artikler for Rokoko-Posten. Vi er vant til, at Jyllands-Posten er en troværdig avis, hvorfor vi ikke umiddelbart opfatter, at vi er blevet snydt. Det synes jeg kun, gør det endnu sjovere, da man hurtigt kan hoppe i med begge ben. Heldigvis sætter realitetssansen hurtigt ind, men vi kan nå at blive forargede og faktisk en lille smule latterliggjorte.

For nyligt, da nye studerende fik at vide, om de var optaget på deres drømmeuddannelse, udgav RokokoPosten en artikel, som omhandlede, at Socialdemokratiet ville have indført en kvote 3 til optagelse for dem, der bare ikke gider at studere. De begrundede det med, at alle har ret til et drømmestudie: “Alle har ret til en videregående uddannelse, uanset karaktergennemsnit, erfaring og lyst. Bare fordi man ikke gider gå den vej og derfor ikke har søgt om optagelse nogle steder, betyder det ikke, at universitetet er lukket land,” forklarer Socialdemokratiets forskningsordfører, Jeppe Bruus, der for nylig foreslog at afskaffe kvote 1.” Jeg synes, det var en sjov artikel, men også en ret gennemskuelig én. Der var dog andre, som blev noget ophidsede over de politikere, der sidder inde på Christiansborg. Klaus var én af de personer, der delte opslaget på Facebook, og han var svært utilfreds, som I kan læse herunder, men mon ikke han lige tjekker kilden, inden han ytrer sin mening næste gang, han falder over noget, der får ham op af stolen? 

Skærmbillede 2014-08-11 kl. 23.23.35

er brugen af sociale medier blevet synonym for ‘asocial’?

social media

For nogle måneder siden florerede videoen, “Look up”, på Facebook, som med tale og billeder, der mest af alt minder om en begravelsesvideo, hvor vi skal mindes den svundne tid, hvor vi alle bare havde det rigtig dejligt sammen, illustrerede, at vi, som mennesker, er stødt godt og grundigt på afgrund. Denne afgrund kan bedre betegnes som de sociale medier. Det viste sig, at videoen ramte spot-on på rigtig mange brugere.  Vi blev mindet om, at vi lever vores liv gennem de sociale medier, at vi slet ikke har det sammenhold og fællesskab, vi engang havde. Faktisk er de sociale medier, ifølge videoen, skyld i, at vi kan misse den helt store kærlighed – fatalt. Mange sprang i med begge ben og bedyrede både i status-updates og generel snak, at nu ville de til at bruge mindre tid på Facebook, og nogle ville sågar lukke helt ned for deres Facebook-konto. Jeg vidste, som flere andre formentlig også, at denne video var starten på en anti-Facebook-epidemi, hvis ikke endda pandemi, som ikke ville vare særlig længe, men som dog alligevel ville få skabt så megen opmærksomhed, at folk begyndte at tænke over deres brug af sociale medier – og teknologi generelt. Rigtig nok, så varede denne “smitsomme sygdom” ikke længe, og de, der sagde, at de sociale medier ikke længere skulle være en del af deres hverdag, har, blandt andet på min venneliste, endnu en grøn prik ud fra deres profilbillede i chatten, der bevidner om, at Facebook måske egentlig er et meget rart sted at være.

Videoen er, ifølge mig, dybt hyklerisk. Jeg er nok også farvet i kraft af min uddannelse inden for medier, men skulle vi nu ikke slå kold vand i blodet og indse, at de sociale medier og teknologien generelt er en del af den udviklingfase, vi befinder os i i dag. Måske vi oven i købet kan anskue det fra en anden vinkel, en mere positiv én, for det er klart, når tingene bliver opstillet, som de gør i videoen, at de sociale medier bliver fremstillet på en måde, man ikke ønsker ens egne børn skal røre med en ildtang. De skulle jo nødigt blive asociale individer som deres venner. Der har været megen snak om brug af iPads i daginstitutioner. Flere forældre har ytret, at de ikke vil have, deres børn skal komme i institution og fodres med et sådant device. Nuvel, hvis det var det eneste, barnet lavede, så kan jeg godt se problematikken, men igen handler det om at se det fra en anden vinkel end den altid negative. Det kan være, barnet finder det afslappende og kobler af, når denne sidder og spiller spil, samtidig kan det også være en god fællesskabsaktivitet, hvor flere børn sidder og spiller, hvor de kigger, lytter og lærer og taler med hinanden om, hvad der sker. Jeg tror på, at det vil have sine fordele, at børn vokser op med teknologi, fordi teknologi ganske enkelt er fremtiden. Det betyder dog ikke, at almindelig leg med udendørsaktiviteter skal udslettes fra børns opvækst – slet ikke, men jeg tvivler på, lille Anton synes, det er sjovt selv at hinke ude på vejen, mens hans “asociale” venner hygger sig med forskellige spil. En god balancegang mellem disse ville være optimalt.

For at vende tilbage til de sociale medier, bliver man så asocial af dem? Både ja og nej. For de kan både bringe folk sammen, men de kan også have den modsatte effekt. Mange kender formentlig til situationer, hvor to eller flere personer er samlet for at være sammen, fx til en middag eller i et andet socialt lag, hvor samtlige sidder med deres telefoner. Det er asocialt – meget endda. Hvis man henter sit barn fra børnehaven, og det første der gøres, når man kommer ud, er at tjekke Facebook. Det er også asocialt, over for sit barn. Men Facebook kan også blive kilden til at sociale fællesskaber opstår, som hvis jeg fx checker mig ind på en bar i byen, og nogle af mine venner ser dette og kommer og joiner mig – det kan oven i købet være venner, jeg ikke ville møde, hvis ikke jeg var venner med dem på Facebook. Er det ikke også en positiv ting, at man kan følge med i gamle bekendtskabers liv, og hvad der sker med dem? Hvis ikke Facebook (eller et andet lignende socialt medie) fandtes, så ville vi formentlig slet ikke være i kontakt med disse, så er det ikke blot en fordel, at vi kan følge lidt med, give et like, smide en kommentar for ligesom at bekendtgøre, at man ikke har glemt disse personer? Er det at tage en flok i biografen så ikke også asocialt? Og hvad med at tage i teatret eller til en operaforestilling? For det kan godt være, man er sammen med andre, men det er jo en individuel oplevelse. Efterfølgende kan der selvfølgelig tales om det sete, men også her kan Facebook med dens mange debatgrupper, sjove sider, videoer, der bliver delt og opslåede arrangementer være en ligeså god kilde til snak og diskussioner.

Jeg bruger personligt Facebook og andre sociale medier til at koble af, catche up og søge ny underholdning og viden, for ja, det kan også lade sig gøre. Samtidig så fungerer Facebook også som en langt lettere og overskuelig måde at få sat en dato i kalenderen for forskellige sociale arrangementer, og jeg er overbevist om, at jeg kommer til flere forskellige ting, end jeg ville have gjort, hvis der ikke var noget, der hed Facebook. Det er blevet både lettere og billigere for arrangører bag bl.a. diskoteker og barer, koncerter, restauranter osv. at brande og gøre opmærksom på sig selv ved at være på Facebook, og vi ser måske udelukkende nogle af disse reklamer, fordi de er slået op på Facebook, hvor det før i tiden var nødvendigt enten at besøge deres hjemmeside, læse avisen, se posters rundt omkring eller bruge word-of-mouth. Det ser jeg som en win/win-situation. Jeg er helt klart fortaler for, at vi tager de positive briller på, når det kommer til de sociale medier, for i bund og grund er vi jo ret glade for bl.a. Facebook, siden der er over EN MILLIARD brugere derinde – og så kalder man os asociale 🙂

at lukke øjnene eller tage ansvar?

forside

Når det første, der møder én på ekstrabladet.dks forside er disse nyheder, ja, så har jeg faktisk bare lyst til at lukke computeren i, nyde det gode vejr og sætte pris på mit liv. Øv, hvor nogle kedelige nyheder der er på en ellers så smuk onsdag.

Det er desværre sjældent, det er de gode historier, der fænger, hvorfor vi bliver mødt med sådan nogle forfærdelige nyheder. Samtidig er vi også nødt til at forholde os til, at det er virkeligheden, og at vi nogle gange SKAL konfronteres med information, vi ellers helst ville have været foruden, for man skal godt nok være følelseskold, hvis ikke det bare sætter sig lidt i én. Vi føler os så sikre i vores lille osteklokke, her i Danmark, men vi har også et ansvar for, at der skal komme fokus på ulykker og uretfærdigheder. Jeg mener, at alt for mange, specielt unge mennesker (øv, hvor jeg lyder gammel nu), er alt for lidt oplyste om, hvad der egentlig sker, både her i Danmark, men i særdeleshed også ude i verden. Jeg har oplevet mennesker, der er blevet så egoistiske, fordi de har lukket ned for, hvordan der virkelig er ude i den store verden, fx i forhold til lande, som ikke har eller nogensinde vil få et velfærdssystem i nærheden af det, vi har. “Vi har det jo godt her i Danmark, hvorfor skulle vi så bekymre os om andre mennesker?” “De har jo selv sat sig i den situation, de er i.” “De kunne bare have valgt en anden leder til deres land.” “De kunne jo bare flygte.” “De kunne jo bare lade være med at få så mange børn.” “De kunne jo bare få sig en uddannelse.” “De kunne jo bare… være blevet født her i trygge, rare Danmark.” Men lad os indse det, det er jo ikke muligt alt dette. Hvis det hele var så nemt, så var verden helt sikkert et bedre sted, men det skyldes totalt uvidenhed, når man ikke kan se ud over sin egen næsetip og registrere, at der også findes andet end Danmark, og at vi alle har et ansvar for at hjælpe og ikke mindst oplyse herom.

Hvorfor bliver vi ikke mere oplyste i folkeskolen og gymnasiet? Hvorfor skal vi kun sidde at læse gamle folkeeventyr, lære om dansk politik og analysere digte? Nuvel, disse ting er også relevante, men hvad om man hver dag lige tog 10 minutter, hvor gårsdagens nyheder blev gennemgået? Jeg tror virkelig, at det vil betyde, at man vil opnå et mere indgående kendskab til verden omkring sig, og det vil på den lange bane også udvikle vores almene viden og gøre os generelt klogere, og forhåbentlig vil det også betyde, at nødstedte mennesker hjælpes.